Benskinnen Nr. 3 1994

Udvalgte historier fra benskinnen nr. 3 1994

Siden sidst.

Indlæg fra læserne.

Vedrørende navnet “BENSKINNEN”.

Interview med Ørnen.

De tre hellige fodboldkøer.

Fra det gamle arkiv

Vi har hørt at -

Vidste du at -

Sommertur Lemvig 20/7-24/7.

En lille sød sandfærdig historie.

HVEM KA’ SMÅpigerne ka....

Old boys nordkreds resultater.

Old boys midtkreds resultater.

Old boys sydkreds resultater

Gæve Gerner på ferie

Top udeblivelisten!!!

Forsiden er tegne af Vibeke Lythjohan også kaldet Vivs
___________________________________________________________________________________________________

SIDEN SIDST

Så er det tredje klubblad klar. Siden sidste udgivelse, er forårskampene afsluttet. Hvordan det er gået de forskellige hold i klubben kan man læse nærmere om inde i bladet. Ellers er der holdt ferie med diverse sommerferiekampe.

Munkholm har på herresiden været repræsenteret med en spiller på et kommunehold, hvor klubberne i Holbæk kommune hver skulle stille med en spiller. Holdet var i aktion i juli måned i Hjembæk og tabte 4-3 til Dragsholm kommune.

Vores meget omdiskuteret bane blev i begyndelsen af sommeren repareret, men vi fik i den forbindelse at vide, at hvis der skulle komme græs op i de revner de havde repareret, krævede det, at vi fik en våd sommer!!!! Det fik vi som bekendt ikke, og det har vist sig at banen er begyndt at ligne banen fra før de begyndte at reparere den.

De lovede os, da de lavede banen, at hvis der ikke kom noget græs pga. tør sommer, ville de lave den igen til efteråret. Så må vi jo se om de holder hvad de har lovet.

Vi har i bladudvalget modtaget en del stof fra diverse holdledere og aktive spillere, og det er vi meget glade for.

 

Bladudvalget

___________________________________________________________________________________________________

INDLÆG FRA LÆSERNE

Jeg efterlyser deltagelse i diverse sommerturneringer for oldboys-holdene. Får bestyrelsen ikke tilsendt indbydelser til slige turnerin-ger, som de kan videregive til respektive holdledere. Hvorfor skal man som spiller først læse om afviklede stævner i Venstrebladet? Hvorfor deltog vi iøvrigt ikke i landspokalturneringen for Oldboys og veteranhold? Jeg har talt med flere spillere, der gerne havde deltaget i denne turnering for at møde nye hold i forhold til dem vi spiller mod til daglig.

Elmer Pittmann

Jeg er ikke enig med Henning Hansen i spørgsmålet om kontigent. Hvis Henning Hansen vil betale samme kontigent som øvrige seniorer er han velkommen - det står frit for. Iøvrigt skal oldboysere, der spiller seniorbold samtidig også betale fuldt kontigent, så problemet synes ikke så stort. Nu har vi i flere år kæmpet for at få nedsat oldboyskontigentet, hvilket har været et ønske fra et flertal af spillerne - hvorfor så ødelægge dette? Henning Hansen skal tænke på, at det ikke er alle oldboyser, der er gift eller bor sammen med nogen og har to indtægter og der er også flere oldboyser, der er arbejdsløse med enten bistand eller understøttelse som indtægtsgrundlag. F.eks jeg selv der oven i købet bruger penge for at rejse hjem til kampe fra Svendborg.

POST

___________________________________________________________________________________________________

VEDRØRENDE NAVNET “BENSKINNEN”.

I årets første udgave af vores klubblad spørges der fra redaktionel side om oprindelsen af navnet “Benskinnen!. Der luftes det rygte, at bladets navn skulle været opstået, efter at nogle spillere skulle have anvendt bladet som skinner. Det har imidlertid intet på sig, og er snarere et udtryk for enkelte ældre medlemmers fremskredne senilitiet.

Sagen er den, at “Benskinnen” fik sit navn for cirka 10 år siden, nemlig i slutningen af 1984. Der var efter bladets første seks numre blevet nedsat en ny redaktion af nogle af klubbens skarpeste hjerner. Denne bestod bl.a. Torben Jensen og undertegnede. Af en eller anden grund deltog John Friis osse i et møde forud for udgivelsen af næste nummer.

Den pågældende aften besluttedes det, at stramme lidt op i på indhold og layout SAMT at ændre det lidt skolebladsagtige navn “Munkholm Tidende”, som bladet hidtil havde gået under.

Vi lavede derfor, det der i pædagogiske kredse hedder et “fremtidsværksted”. Og herunder blev det under tumult og begejstring besluttet at ændre navn til “Benskinnen”.

Ser man på den følgende udgivelse, indeholder bladet bl.a. en artikel med herrernes daværende træner, Jørgen “Gux” Rasmussen, der i dag er ligeså kendt som vært på “Søndagssporten” i Danmarks Radio. Desuden er der en julequiz, hvor et af spørgsmålene lyder således: Hvad kendetegner Niels Erik på en fodboldbane. Læserne kan vælge mellem tre muligheder:

1) Stort løbepensum 2) Kompromisløse tacklinger 3) Rød-blå trøje.!!!!

Indlagt i bladet finder man desuden en indkaldelse til generalforsamling på Elværket. (Det var dengang, hvor man undrede sig, hvis et medlem IKKE kom til generalforsamling). Det måske allervigtigste spørgsmål var, at medlemmerne skulle tage stilling oprettelsen af en ungdomsafdeling. Resultatet blev i øvrigt, at man besluttede at starte med pigefodbold i erkendelse af at HBI sad på drengene. Denne beslutning lagde givet grundlag for Munkholms nuværende styrke på spindesiden.

 

Jens Espersen (af nogle kaldet “Vom”)

___________________________________________________________________________________________________

INTERVIEW MED ØRNEN!

BS.: Hvad er det egentlig for en kogeplade du har efterlyst i hvert eneste af vores klubblade og er den så vigtig for dig?

ØRN: Jah- efterlysningerne er jo sådan set gode nok, dog mangler der nok, at det er en 220 volts og at den er hvid.

BS.: Havde du et nært forhold til denne kogeplade?

ØRN: Jo da, jeg købte den i 1970 for 19,85 kr. og det var mange penge dengang for en ung studerende mand som mig, og så er det en med spiral, som er sjælden nutildags. Jeg husker at have tilberedt mange kollegie- garagemiddage på denne dejlige kogeplade.

Fordelen er, at hvis man falder over en kop øl eller flere, og det så koger over, så bliver væden ikke længere på pladen men løber ned i bunden gennem rillerne. Jeg husker specielt at have lavet mangen gang gule ærter på kogepladen, hvor det overløbne i bunden blev spist dagen efter.

BS.: Har du tænkt på at købe en ny kogeplade, hvis dine efterlysninger viser sig resultatløse?

ØRN: Nej, men en sådan kogeplade er jo dyr i dag, ja nærmest et klenodie. Den koster vel omkring de 100 kr.

BS.: Hvad så med at købe en brugt på loppetorv eller i Den Blå Avis?

ØRN: Ja, men Den Blå Avis er jo dyr og man bliver så fuld af at gå på loppetorv - så jeg håber klubbens medlemmer finder min uerstattelige kogeplade.

___________________________________________________________________________________________________

DE TRE HELLIGE FODBOLDKØER

Fodbold er et relativt nyt fænomen i USA, og spillets regler er ikke så hellige som i Europa og Sydamerika. Amerikanerne har den holdning, at det skal være underholdende. Er det ikke det, må der ændres på reglerne. Derfor har de introduceret “shoot-outs”, istedet for straffesparkkonkurence til at afgøre kampene, hvor resultatet er uafgjort efter 120 min. “Shoot-out” er en slags frit løb mod mål, hvor en spiller starter med bolden fra midterlinien og løber mod målmanden der må komme ud af sit mål.

Flere steder i USA spiller de også med indspark i stedet for indkast. Det betyder , at et indkast reelt bliver til indirekte frispark, og derved bliver der skabt flere målchancer.

De har også ændret pointsystemet, så der gives point for sejr, men også for mål. Attituden blandt amerikanerne er, at virker det, så beholder vi de nye regler. Hvis ikke, går vi bare tilbage til de gamle.

VM er allerede blevet kritiseret for afgørelsen på straffespark mellem Brasilien og Italien. Men FIFA er kendt som en konservativ organisation, og tænk at skulle adoptere regler fra et fodbold uland som USA.

Dog har FIFA nyligen bestemt, at der skal eksperimenteres med indspark i bl.a den belgiske 2, division.

___________________________________________________________________________________________________

FRA DET GAMLE ARKIV

Historier fra gammel tid fortalt af en endnu aktiv Munkholmer.

Straffesparket.

I sæsonen 1983/84 spillede Munkholm hjemmekamp på en af de yderligt liggende baner mod Knapstrup. En meget lige kamp hvor stillingen til få sekunder før tid var 0-0. Der skete så det heldige at Munkholm fik tilkendt et straffespark. En målbevidst topscorer Kim Burns(hvor stammer tilnavnet mon fra?) gik overbevisende til bolden og skød det bedste han havde lært. Hvorfor kampen endte 0-0? Jo tyrkerne ovre i Agervang leder stadig efter bolden, der gik himmelhøjt over og

bragte den lokale glarmester en ekstra god indtægt.

“Tyrefægteren.”

I 1982/83 spillede Munkholm på Holbæk stadion hjemmekamp. John Friis spillede sin faste backplads med solen skinnende fra en skyfri himmel. Alt var stille og fredeligt indtil bolden i snørebåndshøjde blev lagt ind over. Jonh Friis’ reaktion på dette var at spjætte med arme og ben og føre sine arme ud som en rutineret tyrefægter for at se bolden gå ud over baglinjen - troede han. Bolden smuttede imidlertid under ham og i mål, hvorefter han råbte: “AXEL FOR HELVEDE”. Vores allesammens Axel var imidlertid denne gang uskyldig da Hr. Friis ville agere tyrefægter. Iøvrigt vandt Munkholm vist nok kampen, selv om en vis Veilis også passerede Axel i den kamp.

___________________________________________________________________________________________________

VI HAR HØRT AT -

- Peter Kofoed ikke vil stå tilbage for de øvrige “ildsprudlende” oldboysere - venter sit tredje barn om 4 mdr.

- Niller følger trop med Peter Kofoed. Ingen af de to herrer er dog knap så ihærdige med at få bolden i kassen i år.

- Munkholms tungeste oldboyser er Elmer skarpt forfulgt af Ørnen.

- Ørnen er utilfreds med at byens beværtninger er lukket søndag aften. Havde han overset Svanen?

- Per Svanborg er set fange en kænguru på Orø.

- Per Sonne optræder med stripertisse på Underhuset om lørdagen

- Henrik Brandrup har giftet sig i smug.

- Kim Burns kun scorede 19 mål i 17 kampe fordi “de” rykkede ham ned på midtbanen.

- Samme Burns overvejer at starte drengebold i Munkholm - mangler blot en hjælpetræner.

- Søren Olsens bil brød sammen i den ene støddæmpe, efter at han havde haft 4 damespiller i den, til en udekamp.

- Basketklubben bakker Munkholm op i kritikken af kommunen.

- John Friis mener at have fået noget på “den lange” vist nok i 87.

- Dann P. parkerede sit nyligt erhvervede automobil til en pris af 1600 kr, i timen.

- Det er tvivlsomt om Endo spiller fodbold to dage i træk mere.

- John Friis påstår at have fået noget på “den lange” - det skulle være beviseligt.

- Dann P. er flyttet til Bjelkes Hus, der overvejer omdøbt til Munkholms Hus med Dann, Leo, Bente, Buller, AC og Klein som initiativtager.

- Dan Rasmussen vil være sikker på at kunne stille “fuldt” hold på serie 6 hver gang - møder med 19 mand.

- Samme Dan Rasmussen har nedlagt sit hverv som holdleder på serie 6.

- Jackie Lauridsen holdleder på serie 6 har brækket sit håndled i en træningskamp mod HFK, af en tidligere munkholmere, Johnny Olsen, i en hård tackling.

- Elmer og Asger har indøvet en fast frisparkskombination. Sås sidst i brug mod SIF.

- Ottos motto er: man skal smede mens jernet er stift.

- Jan, Post og Asger har været til landsstævne i Svendborg. Post holdt fire døgn uden at være i seng. Asger holdt kun ét døgn uden søvn, hvorefter, han rejste hjem.

- Lalla kan lí at lufte en vis legemsdel til landsstævnerne.

- Asger fejlede sit rullefald fra 1½ meters højde på stylter. Resultat en smadret albue, der giver mindst 6 ugers pause fra fodbolden. Måske flere kan nå ham nu på topscorerlisten?

- Djamsidh har købt en grillbar på Hovedgaden 18 Hvalsø. Har derfor ikke tid til fodbold længere. Skulle hilse og sige at alle er velkomne i grillen.

- Djamsidhs kone tilbyder sin søn på 17 til at spille på oldboysholdet i stedet for Djamsidh. Måske noget for serie 5 & 6.

- Dann P. ikke deltager i Erimitageløbet i år og derfor vil spille så mange fodboldkampe som muligt i stedet.

- Birgit, Endos samleverske, har overvejet at blive holdleder næste år, idet hun alligevel er med i beslutningerne om holdet i år.

- Det forlyder fra sædvanligvis velunderettet kilde, at Per Sonne p.t. overvejer at kvitte sit ellers så sikre pensionsberittigede job i Tølløse til fordel for en karriere i showbiz. De amerikanske sexsymboler, Chippendales europæiske agent lagde prompte en kontraktudkast på bordet efter på nærmeste hold at have overværet, hvorledes Sonne en Juniaften drev Underhusets kvindelige publikum til ekstasens rand med sensuelt danse- og afklædningsnummer, der ikke efterlod et sæde tørt.

Benskinnen ønsker PS pøj-pøj i Hollywood!

- Ole Hallenberg holdleder fra serie 5 har fået en ny nøgle i form af en nedstryger, for at låse målene op til serie 5 første kamp efter sommerferien.

___________________________________________________________________________________________________

VIDSTE DU AT

- Ørnen scorede sit sidste registrede turneringsmål for Munkholm i 1980 til 3-1 mod Buerup i serie 5.

- Flemming Aksel Bang Christensen nu har scoret for alle klubbens tre oldboyshold, 1 for Syd, 3 for Midt og 1 for Nord i trænings- turneringskamp.

- Oldboysafdelingen har 10 års jubilæum om 2 år.

- Oldboysafdelingen holder afslutningsfest lørdag den 15. oktober formentlig på Vandrerhjemmt alternativt på Vadestedet. Det bliver med påhæng og der ventes mindst 100 deltagere. Vil du med må du indynde dig hos en af de tre holdledere og få en kamp på et af holdene.

- Flemming Romo er genopstået som fast linievogter til Munkholms hjemmekampe. Gjorde comeback i Nordkredsen oldboyskamp mod Hørve.

- Henning Hansen tabte 4 flasker vin til Kim Labusz efter VM-finalen. Havde hver lov til at vælge to hold, der ville blive verdensmester. Kim valgte Brasilien og Argentina. Henning valgte Tyskland og Italien. Man burde holde sig fra slige væddemål, hvis man en så ringe fodboldforstand. Eller hvad Jim Toft?

- Lars Bjerre Jensen kaldet Lalla har fået opkaldt en VM-spiller efter sig. Siges at være i familie med USA’s Alexi Lalas. Kunne godt minde lidt om ham i statur og spillestil.

___________________________________________________________________________________________________

Sommertur Lemvig 20/7-24/7

Vi tog afsted kl. 11.00 d. 20/7. Efter en 8 timer lang rejse, nåede vi alle udmattede til Lemvig, hvor vi blev indkvarteret på gymnasiet.

Vi skulle spille første kamp på Lemvig stadion mod Hedensted, der virkede som en overkommelig modstander. Men ak!! Det blev den helt store fiasko, og efter et flot selvmål af Lisbeth Madsen til 2-0, kunne Munkholm med 10 min. tilbage kun pynte på resultatet til 2-1. Munkholms juniorer gav straks dommeren og de klimatiske forhold skylden, og gik slukøret hjem, hvor vi gjorde os klar til aftenens diskotek.

Morgenvækning kl. 7.00 og 9.40 var Munkhols juniorer atter på banen. Vi havde store forventninger om at give Tved tæsk. Men ak ak! Trods en 3-0 sejr, gik vi atter slukøret fra banen. Det skal dog understreges at Lisbeth fik rådet bod på gårdsdagen fiasko med en flot solotur fra forsvaret, og denne gang var bolden i det rigtige mål.

Så stod Lemvig som næste forhindring, og hvilken forhindring. Efter en god og tilfredsstillende 1. halvleg, måtte vi igen se os slået. Denne gang med 2-0. Så var puljekampene overstået, og turen gik direkte til diskoteket.

P.g.a vores utilfredsstillende 3. plads i puljen måtte vi i trøstespillet, hvor vi var direkte i semifinalen. Faxe stod for skud. Med et mål scoret i 1. halvleg hev vi en kneben 1-0 sejr hjem. Da opgaven ikke var så uoverkommelig, forsatte Annika Cebula i samme tempo på aftenens diskotek, hvor hun fik sin personlige sejr. Det heldige offer var hjælpetræner, Claus fra Dianalund.

Trods Rikke Jørgensen store søvnbehov, var Brian & Thøger uudholdelige lørdag aften. De heldigste af os fik 5 timers søvn.

Efter den “lange” nattesøvn, var vi parate til finalen, som skulle stå imod KFUM Stavanger fra Norge. Munkholm fik at føle, hvad det vil sige at give en skulder og trække i trøjen. Nordmændene var hårde, men Munkholm var hurtigere. Det blev bevist af Jeanette Andersen efter en hurtig dribletur i feltet, da hun blev revet omkuld af 2 nordmænd. Dommeren så straks svinestregen og lod sig ikke overtale af nordmændenes mange bestikkelsestilbud. Marianne Larsen udnyttede effektivt straffesparket. 1-0 blev kampens resultat og de talentfulde juniorer havde endnu en medalje hjemme. Så manglede vi kun den 7 timer lange og varme hjemrejse.

Set i bakspejlet var det en god tur, hvor vi blev forskånet for de helt store skader og skænderier. Efter 5 dage og nætter i selskab med Brian & Thøger og deres julelege blev det næsten for meget. Det kunne også tydeligt ses på det ringe fremmøde til de to kommende træningsaftener.

Helle & Jeanette

___________________________________________________________________________________________________

EN LILLE SØD SANDFÆRDIG HISTORIE

Munkholms Nordkreds oldboyshold havde været i Dragsholm for at spille kamp. Da holdet returnerede til vandrehjemmet i Holbæk, blev Erik Endo Jespersen hvid i hovedet som et lagen, da han skulle køre derfra . Årsag: Hans bil var væk, stjålet? Der blev ledt efter bilen i 5-10 min. sammen med andre Munkholmere for at konstatere, at hans Birgit efter at have undværet Endo to dage i træk til fodboldkampe ville i biografen i Vig og derfor havde hentet bilen uden forudgående aftale og stillet sin cykel i stedet for - dog med besked på.

PS. Cyklen var pumpet og Endo fik sig en stor fadøl oven på forskrækkelsen.

MORALE: Spil aldrig to fodboldkampe i træk uden at have baglandet i orden.

___________________________________________________________________________________________________

HVEM KA’

SMÅpigerne ka....

Vores yngste medlemmer i klubben, har fået en forrygende start på sæsonen, og ligger i øjeblikket nr. 1 i deres kreds. Igennem de sidste mange kampe har de præsteret at spille fodbold, så det er en ren fornøjelse at se på. Sidste sejr inden ferien var tocifret, så det viser lidt om pigernes gejst når de er på banen. Er man bagud med to eller tre mål, så giver de ikke op, men vender da bare nederlaget til en sejr. Så er der noget ved at stå på sidelinjen og svede, når de laver disse ting. En kæmpe ros til alle spillerne, BLIV NU VED I EFTERÅRET!

Turneringen starter igen onsdag d. 10 august, og i de næste to kampe, skal det afgøres, om vi skal spille kvalifikationskamp til SM og LM i Vipperød den 19. august! - Så vi håber, at alle x’er fingre for pigerne.

Ud over pigernes flotte resultater er det rart at se alle de nye spillere der er kommet til, så vi er omkring 20, men vi håber stadig at flere dukker op i alderen 8-12 år!

GOD SOMMER

Anja og Helle

___________________________________________________________________________________________________

OLD BOYS NORDKREDS RESULTATER

Hørve-Munkholm 2-1 (1-1) 1-1 Jens Pietras

Munkholm startede med brask og bram. Havde hele spillet - sad på kampen - og tilspillede sig en del store målchancer. Forsvaret havde fat i Hørve spillerne; men alligevel var det et forsvarskiks, der førte til Hørves første mål. En ufarlig situation resulterede i at Knud (målmand) pludselig var alene med en angriber. Uheldigvis skønnede dommeren at Knud presede angriberen så meget at han måtte dømme straffe! 1-0 til Hørve. Jens Pietras udlignede. Munkholm havde flere chancer til at afgøre kampen i 2 halvleg, men det hele blev for ineffektivt og ufarligt. Midtvejs i 2 halvleg tog forsvaret sig en ordentlig blunder og Hørve sikrede sig noget ufortjent de 2 point.

Munkholm-Odden 9-0 (3-0) Jon 2, Torben 2, Asger 2, Anders Bo 1, Juan 1, Jens Pietras 1.

Det blev hurtigt en ensidig forestilling! Munkholm kom hurtig foran og kunne have bragt sig yderligere foran inden pausen; men løb desværre i Oddens enste “våben” - off side fælden - ustandseligt. Den fejl blev rettet i pausen og siden gik alt som det skulle. Det var vist et reservespækket Odden hold der troppede op denne dag!

Munkholm-Asmindrup 5-1 (3-0) Jon 2, Peter Kofoed 1, Kim Burns 1, Anders Bo 1.

En meget koncentret holdindsat gjorde at Munkholm fra starten satte sig på kampen og med lidt held fik bragt sig afgørende foran - allerede efter 1. halvleg. Kampen blev kørt til ende i samme opløftende stil. En rigtig god kamp!

Munkholm-Rørvig 2-2 (2-0) Jon Winther 1, Hans Jørgen Olsen 1(straffe)

Takterne fra Asminderupkampen fartsatte i Rørvig. I første halvleg havde forsvaret totalt fat i Rørvigs angribere - og det løse tog Knud kærligt af. I angrebet blev der kombineret og fightet som sjældent set. Jon Winther kæmpede sig midt i 1. halvleg igennem Rørvig forsvaret og hamrede bolden i nettet. Samme spiller gentog lidt senere denne bedrift, men målet blev underkendt - dvs dommeren havde allerede fløjtet for straffespark. Dette straffespark omsatte Hans Jørgen Olsen sikkert i mål til 2-0. Alt tegnede lyst og lovende - Munkholm tilspillede sig mange chancer, men misbrugte på det skammeligste. Forsvaret havde dog rigtig godt fat indtil 10 min før tid. En udvisning af en forsvarspiller gav uventet uro i de bagerste rækker og Rørvig scorede 2 gange inden dommerens sidste fløjt. Rørvig havde endda en sidste chance, der strøg tæt op ad stolpen. Pyh-ha! Sikke en vending - sikke en dukkert! Sjuskerri hedder det vist...

Munkholm-Grevinge 3-0 (1-0) Anders Bo 1, Asger og Torben hver 1 mål.

Der blev kæmpet fra første minut. Det viste sig at Grevinge var et rigtig godt hold. Knud måtte lægge ud med et par mesterlige redninger - og hjælpe forsvaret på vej- - - ellers kunne det være gået grueligt galt. 1-0 stod det ved pausen og sådan var stillingen til ca. 5 min før tid, da Asger koldblodigt og sikkert firsttimede et indlæg fra højre i nettet. Dejligt mål - på et rigtig godt tidspunkt. I kampen sidste minut udplacerede Torben Jensen Grevinges målmand med et overraskende skud. 3-0. Flot, men lidt heldigt. Grevinge bliver svære i returkampen!

Dragsholm-Munkholm 3-1 (0-1) Kim Petersen (Burns).

Alt begyndte som det skulle! Munkholm sad totalt på kampen og førte fortjent 1-0 ved pausen. Holdet badede i chancer som dog blev brændt på det skammeligste! I pausen blev der påpeget nogle fejl - men netop fejl på fejl førte til at Dragsholm bragte sig i vinderposition og Munkholm kunne slet ikke få spillet til at fungere i slutfasen. Utrolig som kampen kunne ændre karakter.

Munkholm-Egebjerg 1-4 (0-2) 1-2 Jon Winther.

Egebjerg bragte sig hurtig foran 2-0. I første halvleg kneb det meget for Munkholm - det var meget lidt der fungerede. I begyndelsen af 2 halvleg reducerede Jon og det gav lidt mere gejst. Desvære udnyttede Egebjerg en blottelse i Munkholm forsvaret og kampen var afgjort. Et reelt nederlag.

Vig-Munkholm 1-2 (1-1) Jon Winther 1 og Hans Jørgen Olsen 1(straffe)

Vig lagde ud med brask og bram. Det var tydeligt et stærkt hold vi mødte. Midtvejs i 1. Halvleg bragte Vig sig da også foran 1-0. Senere i 1. halvleg fik Vig et meget omdiskuteret indirekte frispark i feltet, som heldigvis ikke førte til mål, men det var medvirkende til at Munkholm gav den en ekstra skalle. Resultatet udeblev da heller ikke, Jon Winther udlignede til 1-1 inden pausen. I begyndelsen af 2. halvleg blev Jon Winther nedlagt i straffesparkfeltet og Hans Jørgen Olsen omsatte straffesparket i mål. (Det var iøvrigt Hans Jørgen Olsens sidste kamp for Munkholm - han er flyttet til Nykøbing og tropper op for Rørvig i efteråret. Efter kampen fik H.J overrakt et par flasker vin af gutterne.) Resten af kampen blev der kæmpet på livet løs overalt på banen. Det blev et ordentlig brag, men Munkholm kunne trække sig tilbage med 2 velfortjente point.

Et forår på godt og ondt. Vi burde have sikret os yderligere 3-4 point, så vi kunne have været med i toppen. Men ok - vi er kun 4 point efter førerholdet Vig - så vi giver den en skalle i efteråret og håber.........

Niels Henrik

(Holdleder)

___________________________________________________________________________________________________

OLD BOYS MIDTKREDS RESULTATER

Dragsholm - Munkholm 1-0 (0-0)

En kamp mellem to af rækkens formodede bedste hold. En dårlig premiere af Munkholm, hvor ikke meget fungerede. Nærmest på scoring Juncker med stolpeskud og Walther på et langskud. Flemming stod en pragtkamp med 6-7 store redninger. Var dog sammen med Hg. Hansen skyld i Dragsholms mål. Stor afbrænder af Jon og ikke mindst Vom, der missede på to store chancer. Var tæt på at ramme hjørneflaget på et af sine skud.

Munkholm - Svebølle 1-0 (0-0) Endo 1-0

En mindre god kamp med Lalla som tilskuer. God redning af Jim og solid indsats af Vom og Brandrup, der udgik med en fiber i låret. Juncker viste sine bissemanerer med en udvisning til slut i kampen, hvor de resterende 10 mand figthede med de to holdledere i spidsen. 1 minut før tid scorede Endo, selv om der var tvivl, om det var AC. De tilstedeværende på sidelinjen enedes om at kreditere Endo målet.

Svinninge -Munkholm 1-4 (1-1) 1-0 Walther, 2-1, 3-1 og 4-1 Juncker

Holdets bedste kamp i år med Kristian Larsen fra KBH. som tilskuer. Godt sammenspil med masser af tilspillede chancer. God styring af forsvaret i Aagaards skikkelse. Hans Juncker viste trods sine tre flotte mål afleveringstendenser. Walther scorede som sædvanlig i Svinninge på langskud og havde yderligere et langskud, der havde fortjent bedre skæbne. Leo spillede en flot kamp, hvor han satte Svinninges bedste angriber skakmat. Også godt fremadrettet spil af Dennis i anden halvleg på backpladsen efter at Claus Holm svigtede holdet på det groveste ved simpelthen at udeblive.

Munkholm - Højby 4-0 (2-0) 1-0 Leo, 2-0 Flemming Keeper, 3-0 Brockdorff, og 4-0 Claus Holm.

En vigtig sejr for at bevare følingen med toppen. I starten stor direktør til Lars K, der skød himmelhøjt over. God indsats af Leo, der scorede energisk til 1-0 og kort efter var ved at score igen på hovedstød. Da ingen andre ville sparke Leo over foden måtte han hellere gøre det selv, hvorfor udgik. Flot kamp af Flemming, der ramte stolpen med et kanonskud kort før han scorede. Kort før halvleg fik AC ægte rødt og udgik, hvorefter Endo kom ind for ét minut senere at komme ud igen for hands efter et mislykket hovedstødsforsøg. I anden halvleg rykkede Juncker fri og en helt fri Brockdorff venter en aflevering, men Juncker narrer fjenden og vennen og skyder forbi stolpen. Kort efter får Brockdorff sin aflevering fra Leo og scorer sikkert. En yderst offensiv Holm, der denne gang mødte op, scorede sidste mål på Flemmings energiske pres. Flot comeback til Dann P.

Tuse Næs - Munkholm 1-4 (1-1) 1-0 Juncker, 2-1 Leo, 3-1 Otto, 4-1 Dann P.

Kampen huskes mest for 1. halvlegs dårlige spil og Ottos flotte mål. Energisk løbeindsats af Dann P. mod sin gamle klub og god Munkholm revanche for sidste års protestnederlag.

Munkholm - Mørkøv 2-0

En kamp Mørkøv ikke kunne stille hold til, da spillerne formodentlig hellere ville nyde Barcelona - Milan i TV.

Munkholm-Jernløse 5-2 (1-1) 1-0 Endo, 2-1 Lars k., 3-1 selvmål, 4-1 Brandrup, 5-1 Henning Hansen.

En kamp med sæsonens bedste dommerpræstation, hvor Niller blev fældet i feltet efter 40 sek. Lars K. skød straffe, der blev reddet - men tre Munkholmere kæmpede indbyrdes om riposten, som Endo endte med at slå ind til 1-0 på sin tredje scoring i år. Senere flot gennemspillet angreb, hvor Lars K. revancherede sig for sin afbrænder og gjorde det til 2-1. På et endnu flottere angreb scorede Jernløse selvmål. Kort efter blev det 4-1 ved Brandrup og sluttelig 5-1 ved midtkredsens TURBO Hg. Hansen, inden Jernløse reducerede til 2-5. Det skal nævnes at Vom også havde 110% chance, der på det skammeligste blev misbrugt.

Munkholm-Dragsholm 0-1 (0-1)

En lidet seværdig kamp hvor resultatet må stå for sig selv. Kampen skulle vindes for at vinde rækken. Nu må andenpladsen være målet. Straffespark brændt af Brockdorff ved 0-1.

Munkholm-Hagested 2-0 (0-0) 1-0 Niller, 2-0 Brockdorff

En meget lige kamp indtil Munkholm scorede ved Niller på dennes første sæsonmål. Godt arbejde på midtbanen af Dann P og Leo, der blev brugt som mandsopdækker. Stor redning af Jim ved 0-0, hvor kampen endnu vippede. Jim reddede med sin størrelse 48, da han ellers var gået til den forkerte side og så alligevel fik den anden fod ud. Beskæmmende at se AC og David i blå bukser. God angrebsindsat af Niller der fik tilkendt et straffespark, som Brockdorff scorede på. Niller kronede yderligere sin indsat med et flot hovedstødsmål, der fejlagtig underkendtes for offside. En skandaløs afbrænder af holdleder Endo, der ramte stolpen på en direktørchance. 10 sek. før tid vred den blåbuksede AC om på sin fod og fik et svaneæg på anklen

Vipperrød-Munkholm 3-4 (2-2) 1-0 Niller, 2-1 Endo, 3-2 Juncker, 4-3 Flemming.

Godt målrettet Munkholmspil med god hovedstødschance til Flemming ved 0-0. Kort ind i 1. halvleg udgik Brockdorff med en fiber i låret og Otto udgik også kort før pausen med en fiber i læggen. Flot sejrsmål af Flemming fulgt op på en Junckerchance. Flot soloraid af Dann P, som burde have scoret på dette raid. Jim lidt uheldig og impliceret i Vipperøds mål. Ellers kun at bemærke at Vipperød scorede på et frispark, som Dann begik ved at tage bolden med hånden, da han troede dommeren havde fløjtet.

___________________________________________________________________________________________________

Old boys Sydkreds resultater

Munkholm-SIF 1-0 1-0 Asger Frøkov.

Holdets første reelle sejr i år og Bogarts første sejr i 1½ år overhovet. Aldrig en kamp uden udeblivelser - denne gang var det Claus Toftegaards tur. Alle var tændte i denne kamp og holdlederen havde det problem, at 12 (tolv) spillere var mødt op hele 12 min. før kampstart og derfor skulle lade en starte ude. Grundet den sædvanlige udeblivelse var det nødvendig at omrokere på opstillingen, hvorfor tilkaldte David Lindboe blev forsvarsdirigent, hvilket han klarede fortrinligt og spillede med autoritet uden lige. Asger, angriberen ude lige blev højre back og spillede denne plads, som en overbevisende angrebsback med god styring og råben foran Lars Olsen, der spillede sin bedste kamp til dato for sydholdet med flere klasseredninger. Stor ros til bevægelig midtbane med gode markeringer. I første halvlegs 12 min. blev det til 1-0 til Munkholm på et frispark begået mod den sejrshungrende Bogart 5 meter uden for straffesparksfeltet. Asger blev dirigeret frem til skud og Elmer frem i forsvarsmuren hos SIF, hvor han i bogstaveligste forstand satte sig på SIF’s forsvar(er) Karsten Sømand. De lagde sig begge ned med Elmer øverst. Situationen udnyttede Asger til at sende bolden i mål via venstre stolpe. Endelig fik Elmer udnyttet sin overvægt i spillet og så over for en arbejdskollega. Det tændte Munkholmhold, der med en frådende Bogart øjnede sejr, forsatte og fik kort efter atter frispark, som Asger igen skød og sendte på overliggeren. I anden halvleg sendte Post en Turboaflevering på stolpen med et hovedstød. Senere i matchen flere direktører til Turbo, der en en enkelt gang ramte stolpen på ydersiden. Flot sejr og ingen mål scoret mod forsvaret for første gang i 2 år.

Munkholm-Kundby 1-3 (1-1) Flemming Christensen

En kamp hvor Niels Juel legede julemand og delte gaver ud kun 2. min ind i første halvleg ved som sidste mand at drible og overlade bolden til en Kundbyangriber, der scorede sikkert uden chance for Lars. Måske der er en navneændring på vej til Niels julemand? Midt i 1. halvleg udligning ved lånespiler Flemming Keeper, der på et lang Lars Olsen - udkast spurtede fra Kundby forsvaret og scorede. Desværre blev Niels (Jule- - -) skadet i låret og måtte udgå midt i 1. halvleg, hvorfor vi sluttede med 11 mand. Yderligere to gode langskud fra Flemming, der agerede skadet ind imellem. Ligeledes to kæmpe Turbo chancer, der snart bliver frataget sit turbonavn, hvis han ikke scorer igen.

___________________________________________________________________________________________________

Gæve Gerner på ferie

Gerner havde overstået sin første forårs-sæsson for fodboldklubben Munkholm. En vis tilfredshed bredte sig ud i hver en afkrog, af Gerners lemlæstede krop (også næsen).

"Nu er det ferie" tænkte Gerner da han smed sin miljøgodkendte fodboldtaske over i hjørnet af sit kollegieværelse. Gerner var spejder og vidste derfor hvad han skulle bruge sin ferie til.Ulvetrøjen blev hevet frem og Gerner tog afsted på stifinderkursus omkring Kongstrupbanen ved Vipperød. Stor var overraskelsen da en af hans ulveunger fandt et spor!

I et buskads lå en stor klat menneskelig oral-afsondring, indeholdende 3 kg. polsk dåsemad samt andre ubeskrivelige ingredienser. Ulveungen fik selvfølgelig stifinderdiplom, retten til at få klatten med hjem samt deltagelse i lodtrækningen om en tur til Polen med Faxe Rejser.

Efter et svineavlerkursus og et højskoleophold for præ-menstruelle overvægtige, var Gerners ferie forbi.

Torsdag d. 04-08 var der dilletant-kamp mellem oldboys midtkreds og serie 5. Gerner så undrende hele kampen, medens han tænkte på sit svineavlerkursus.

Om lørdagen var Gerner igen på plads på tribunen, for at overvære serie 5 holdet møde Tuse.

Munkholm vandt kampen på trods af at dommeren kom fra Tuse, havde 3 sønner på Tuses hold, smed 5 munkholmspillere ud og dømte som en samspilsramt kreaturhandler fra Mørkøv.

Gerner vidste, at nu var alt ved det gamle og han gik tilbage til Bjergmarkskollegiet for at vaske sit fodboldtøj Fortsættes........

 

___________________________________________________________________________________________________

TOPUDEBLIVELISTE!!!!

Vi har fra redaktionen side indført en ny, men meget pinlig liste, med 12 navne. Det er de personer der i 94 sæsonen indtil nu har udeblevet fra en kamp uden nogen form for afbud.

Midtkredsen fører med 4 udeblivelser, serie 5 følger side om side med Sydkredsen med 3 og Nordkredsen runder af med 2 udeblivelser.

Flemming udmærker sig med hele to udeblivelser på to forskellige hold. Det må være nogle meget tålmodige holdledere vi har i klubben!!

O.B. SYD: Djamsidh.

O.B. SYD: Toftegaard

O.B. SYD: Juan

O.B. NORD: H.J. Olsen

O.B. NORD: Slinger

O.B. MIDT: Dennis

O.B. MIDT: Walter

O.B. MIDT: Holm

Serie 5: René Duller

Serie 5: Réne Ingerslev

Serie 5: Flemming

___________________________________________________________________________________________________