Det var tid til oprejsning efter sidste rundes afklapsning, da Munkholm mandag aften tog imod Jyderup i serie 5.

Trænerteamet satsende på en stærk offensiv, og havde således forstærket start 11’eren med Jannick og Knudsen i angrebet – det skulle vise sig at være en særdeles klog beslutning.

Munkholm forsøgte fra kampens start at sætte sig på spillet, og via et kompakt forsvar hurtige fløje og et teknisk stærkt angreb blev holdet også mere og mere spilstyrende. Der var dog problemer på den centrale midtbane, hvor en tydeligt overvægtig og klart ude af form Myggen aldrig rigtig deltog i kampen – en udskiftning var uundgåelig, og efter Myggens exit var der kun en vej…

Nu var Munkholm stærk besat på alle pladser og samba-bolden kunne begynde. Den ene perle efter den anden blev sat ind bag en ellers stærkt spillende Jyderup-keeper, og Munkholm kunne ved sidste fløjt fejre en fortjent 12-0 sejr, der ikke var et mål for stor.

Munkholm er tilbage på sporet!

Kampens profil blev kåret og flest stemmer faldt på K. Knudsen.