Kampreferat FK Munkholm - Tuse-Næs/Hagested

26-09-2011 blev der budt på TOP KAMP i Serie 5, på "Kunsten", og sikke et brag af en kamp...

TL

Lyngesbo - Søren O - Topper

Jetmar - Hans - Sille - Jimmy - Salas

Jessing - Knudsen

Bænken:

Kimmie - Myg - Jesper

Efter en noget sløset og useriøs opvarmning, kom vi faktisk overraskende godt igang.

Selv var jeg meget mærket af min hårde indsats i sidste kamp, som jeg tydeligt kunne mærke, stadig sad i benene (Tak til Salas). Grundet den sløsede opvarmning, blev jeg aldrig rigtig varm, men det kunne vist også være ligemeget.

For selv om jeg havde varmet op helt til juleaften, var jeg aldrig blevet så varm, så jeg kunne følge med TNH's meget hurtige kanter. Super godt set af TNH's træner, at pille truppens svageste kort ud lige fra kampstart.

Hvilket resulterede i, at Munkholm egentlig kun stillede med 10 mand på banen fra start.

De resterende 10 gjorde det imidlertid fremragende. Og ca. 15 min inden i kampen kunne Jessing, særdeles fortjent, og på sublimt forarbejde fra Salas, gøre det til 1-0 med et velplaceret hovedstød.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage med chancer i begge ende, dog flest til TNH.

Igen på baggrund af en fuldstændig fraværende venstrekant i Munkholms opstilling. Det ene angreb efter det andet blev sendt afsted i deres højre side, hvor undertegnede stadig kæmpede med at blive varm.

Kun pga. den altid allestedsværende Søren Olsen og Thorbjørn "jeg tager indkastet" Bromann fik vi afværget bølgen af angreb.

Søren forsøgte flere gange på vanlig konstruktiv facon, i rollen som anfører, at opmuntre undertegnede med gode råd om placering og generel arbejdsindsats.

Lige lidt hjalp det dog!

Man må formode, at Hans enten havde sved i øjene eller ikke kunne se i mørket, da han midt i første halvleg overså manglen på kompetence på venstrekanten og bla. skiftede

sig selv ud uden at gøre noget ved problemerne på venstrekanten?

Denne chance overså TNH's træner imidlertid ikke. Han valgte derimod, at placere TNH's hurtigste mand, overfor stadig noget kolde undertegnede.

Og resultatet udeblev da heller ikke, endnu en bølge af angreb blev sendt afsted i deres højreside... Igen blev jeg reddet af samme førnævnte personer.

(Tak til S. Olsen og T. "jeg tager indkastet" Bromann)

Heller ikke i halvlegen benyttede Hans sig af chancen for at råde bod på situationen på venstrekanten. Og igen stod jeg stadig noget kold, overfor TNH's hurtigste mand.

Ca. 10 min inden i 2. Halvleg var Hans dog færdig med at skrive SMS'er og indså langt om længe problemerne på venstrekanten. Og jeg blev sendt på bænken med rygsækken fyldt med gode råd om placering overfor spillere der kan løbe solen sort, dette kunne jeg så stå og funderer over. Fremragende!

Ind på venstrekanten kom Myg, der jo ikke lavede særlig meget i sidste kamp, hvor jeg jo som bekendt tog hele slæbet. (Tak til Salas)

Hans lagde i samme stund telefonen, og løb selv på banen.

Munkholm var for første gang i kampen nu 11 mand på banen. Det mente Salas åbentbart var lidt urimeligt, og trak sit vanlige gule kort med et helt "vanvittig" skulderskub.

Myg udgjorde med sit sædvanlige arbejdesraseri en stor indsats for at få pillet TNH's hurtigste spiller ud af spillet. Men han måtte dog se sig forbigået en enkelt fatal gang.

Bolden blev lagt ind over fra baglinien, og en af TNH's unge angribere headede udligningen i mål.

1-1

Der blev dog ikke tid til at tænke alt for meget over tingene, da Hans efter 10. meget flotte minutter på banen valgte at kaste et indkast næsten direkte lodret op i luften, hvorefter han forsøgte at heade til bolden, og efterfølgende måtte udskifte sig selv igen.

Selvfølgelig på min bekostning!!!

Jeg var endnu ikke blevet helt varm, men Hans forvirrede åbentbart TNH's træner så meget med udskiftningen, at han ikke opdagede jeg var kommet ind igen.

Resten af kampen kunne jeg nyde i en noget anonym rolle på højrekanten, hvor jeg bla. fik lov at kaste et par indkast. (Tak til T. "jeg tager indkastet" Bromann)

I minutterne efter dommeren havde fortalt os, at der var massere af tid tilbage af kampen, fik "maskinrummet" Myg fumlet bolden med sig videre i en hans mange tacklinger. Med stor elegance fik han sendt Kimmie afsted mod TNH's mål. Kimmie var som altid sikkerheden selv og udplacerede sublimt TNH's målmand.

2-1

Denne "meget" fortjente stilling fortsatte til slut, dog var Munkholm udsat for et enormt pres i kampens døende minutter. Men med en mandfolkeindsats af en anden verden, kunne Munkholm trække sig sejrrigt ud af kampen.

Jeg vil her til sidst takke jer for jeres tålmodighed, og jeg lover at være varm på mandag når vi snører støvlerne igen.

Som min gamle farfar altid har sagt: Det handler ikke om at vinde, men om at være med!