30 sekunder gik der førend Jessing gav et varsel for antallet af mål i lørdagens kamp. Efter hjørnespark af Mikael satte han tæt under mål panden på og bragte os på 1-0.
5 minutter efter var det Jyderups tur til at score på hjørnespark, aftalerne og markeringerne glippede og så kunne den tidligere danske boksemester Thomas Damgaard's lillebror vise at han havde lige så meget power i hovedet som storebroren havde i handskerne, 1-1.
Vi satte os tungt på kampen og pressede på for scoring og i første halvleg scorede vi 3 mål endnu.
Først Jessing, der stod det rigtige sted og satte riposten i kassen efter Troels H's brag på stolpen.
Derefter et dommerdagshug i krydset af Troels H, der efter klumpspil i deres felt bragede til den.
Endeligt ville Tommy også lege med, han kom først på en stikning og kunne prikke den forbi deres keeper.
Anden halvleg startede sløvt, vi havde svært ved at bevare tempo, og lod dem have bolden lidt mere. Efter et kvarter scorede de til 4-2, da vi snorkede lidt for meget.
Der var nu 5-10 minutter hvor vi havde lidt problemer og spøgelset fra de kampe hvor vi har tabt efter at have været foran lurede.
Der skulle en fremragende stikning i dybden til for at vi kunne komme lidt igang, Mikael Giggs løb den op fandt Troels H inde foran kassen, 5-2 og så var vi i teten igen.
6-2 målet faldt ved Ruben "Solskjær" Hansen, der nu har scoret 3 mål i 86 effektive minutter - skarpt! Mindre skarp var han dog minutterne efter da han helt fri for mål valgte at sparke på stolpen.
Neale ville også lege med og satte hoved på et flot indlæg og lagde den i nettet på ægte Rooneymanér til 7-2.
Dagens største jubel kom fra undertegnede da jeg fik lov at lukke kampen til 8-2 i de sidste minutter på et fremragende saksespark lige i krydset! (vær ikke for kildekritisk!) Det var simpelthen bare en fed følelse, at få lov at bidrage til en rigtig fed forårssæson, der med lidt held kan udmønte i en mirakel overlevelse.
Vi er ikke nede endnu, og vi går stenhårdt efter at gøre vores eget arbejde færdigt i den sidste kamp.