Lørdagens kamp mod Tølløse, var på trods af manglende point udbytte en meget godkendt indsats fra Munkholms side.
Vi stred imod overmagten og stod taktisk rigtig godt de første 55 minutter, men i takt med at krafterne slap op og vi skulle længere frem på banen, kom Tølløse til mere og mere. De sidste 35 minutter tegnede det samme billede sig, deres gode midtbanemand Thomas Møller fik plads og slog den mod deres højre kant, og først Maxen og dernæst Thomsen på venstrebacken fik flere og flere skæve løbedueller, der gav to mål til hjemmeholdet.
Vi skal tage med til næste kamp at vi i første halvleg stod utrolig godt på banen, og alle mand kæmpede det bedste de havde lært.
Det var en kamp hvor vi godt kunne se hinanden i øjnene efterfølgende. Men også en kamp hvor vi i det offensive spil, lige manglede de sidste procenter, eller den lille faktor der hedder held, i at blive rigtig farlige.
Nu går vi ind til de næste kampe med hoved højt, og spiller vores chance, mod modstandere som er et niveau under Tølløse. Vi har kvaliteterne til at hive point i land i de sidste 6 kampe, og lur mig om ikke vi står ved vinterpausen med et sted mellem 10 og 16 point, hvilket må være målet nu.
Viljen til at arbejde og sammenholdet er til stede, vi jagter en sejr på lørdag!