Skuffende måtte Munkholm nøjes med 1-1 i deres premierekamp mod Føllenslev lørdag. Det var en kamp der bød på maksimalt 3 chancer til udeholdet, men de formåede at banke bolden i kassen fra 40 meters afstand efter 10 minutter. Minutterne inden blev vi snydt for et klokkeklart straffespark af dommeren, der bare vinkede afværgende efter Kasper GVI Larsen var blevet hægtet i feltet. Dommeren glimrede kampen igennem med vanvittige beslutninger og manglende linje i hans domme, og han kan ikke have fået mange plusser i bedømmerens bog.
Vi sad på spillet og jagtede deres føring kampen igennem. Med et kvarter igen scorede Jessing på en tværbold fra Jannick, og den vilde jagt efter et sejrsgivende mål var sat ind. Desværre formåede vi ikke at få den i kassen, på trods af mange store chancer.
Marginalerne var ikke med os i denne kamp, men vi rejser os fredag mod Stenlille