Lørdag spillede Munke sig videre i seriepokalen, med en 3-2 sejr på udebane over Kr. Hyllinge.
Det var generelt en rigtig god kamp, med pænt fodboldspil og et Munkholm hold der skabte rigtig mange chancer. Vi stod rigtig godt på banen, og arbejdede utrolig hårdt kampen igennem.
Et stærkt spillende forsvar, hjulpet af godt defensivt arbejde af midtbanen gjorde, at Kr, Hyllinge ikke kom til mange chancer. Deres mål kom efter en klar dommerfejl, hvor der tydeligt bliver begået frispark mod Troels, samt en dødbold hvor vores opdækning ikke er god nok. På trods af det gode defensive spil, skal vi blive bedre på defensive standardsituationer.
Vores mål blev sat ind af Nordfang på straffespark, og Kaspar Schousboe der blev dobbelt målscorer - ved først at hamre en tværbold ind og 5 minutter før tid køligt lægge en friløber ind bag målmanden. Det sidste mål var især godt opspil fra eget forsvar, hvor vi ved at bruge 3 stationer, lynhurtigt får sendt Kaspar afsted.
Det var tydeligt at konditionen ikke er i top endnu, men alt i alt var det en rigtig god kamp, der var ikke én spiller der faldt igennem, så det lover godt for efteråret.
Stadig fuld af fortrøstning.